De har regnet lidt på det. På hvor langt Dorte skal gå, før hun har haft samtaler med hele klassen. Ruten er omkring én kilometer, så de kom op på 23, men en af drengene kunne godt tænke sig, at turen var 10 km!
- Det bliver vist liiiiige langt nok. Det er jo mine ben, der skal gå den 23 gange, griner Dorte Kirk Nyby og glæder sig samtidig over den tydelige begejstring, ved at få lov at komme på gåtur med læreren, som ønsket afspejler.
Rum til fortrolighed
Hun og Lucas Bundgaard Gravesen er på vej ned ad cykelstien ved skolen i Sennels. Lucas er én af eleverne i den 1. klasse, som Dorte er klasselærer for. De er lige nu i gang med den ene af skoleårets to obligatoriske elev-samtaler. Den handler om alt fra de nye kyllinger hjemme hos Lucas, til hvad han godt kan lide at lave i frikvarteret og godnathistorier.
- Det er min erfaring, at vi får en anderledes samtale på gåturen, end når vi sidder og kigger på hinanden. Siddende ved et bord kan jeg godt på børnenes vegne føle, at de skal præstere noget, og det, synes jeg, er ærgerligt. Samtalen flyder tit lettere, når vi går ved siden af hinanden og det er lettere for mig at skabe et fortroligt rum, forklarer Dorte om valget af at gå og tale i stedet for at sidde.



